Find din hudtype her
Huden beskytter vores organisme igennem sin tæthed, imod bakterier og andre skadelige mikroorganismer udefra, og skal altså derfor plejes og renses både udefra og indefra.
Det er først og fremmest nødvendigt, at kende sin hudtype for at kunne behandle den rigtigt udefra. Det er genetisk bestemt hvilken hudtype vi fødes med, men jo ældre vi bliver, des mere afhængig bliver vores huds sundhed af hvad vi spiser, og hvordan vi lever og plejer den.
Normal hud
En hudtype der normalt hører til de meget unge år, hvor huden opleves som perfekt i balance .Denne hud har ikke de store problemer.Det er også her vigtigt med den rigtige pleje, så man kan holde huden i balance så længe som muligt.Kendetegnes som en ung hud ofte indtil midt 20`erne.Der kan forekomme lidt urenheder efter f.eks chips og cola.
Kombineret hud
En hudtype der normalt består af en hud i nogenlunde balance dog med en mere fedtet t-zone, der kan blive blank i løbet af dagen og har tendens til tilstopning og urenheder.Også her spiller årstid og livsstil ind på hudens udseende.
Tør hud
Tør hud føles ofte stram, specielt efter afrensning.Det skyldes mangel på fugt og fedt i huden og viser sig ofte i form af tørhedspletter og afskalning.Tør hud kan være genetisk betinget eller forårsaget af miljømæssige påvirkninger som sol, vind, varme og irritations fremkaldende kemikalier i miljøet.
Sensitiv hud
Sensitiv hud kan, udover det genetiske, skyldes miljø, giftige kemikalier og livsstil. Sensitiv hud er kendetegnet ved rødme, tør og skallende hud. Kan virke irriteret og blussende.
Moden hud
Rynker, ændret pigmentering og nedsat fasthed i huden, er tegn på ældning af huden. Ældning af huden kan være genetisk betinget eller forårsaget af miljømæssige påvirkninger, men symptomerne er de samme.
Huden mister sin fasthed og elasticitet og er ofte dehydreret. Der kan opstå alderstegn i alle områder af ansigtet, men vil ofte først opstå omkring øjne og mund.
Fedtet hud
Fedtet hud skyldes en overproduktion af talg og kommer til udtryk ved, at pande, næse og hage ( T-zonen) eller hele ansigtet begynder at skinne i løbet af dagen. Derudover har en fedtet hud ofte urenheder og tilstopning af porer, hvilket kan føre til bumser og hudorme. Den ser ofte grovporet ud og føles olieret.
Mange tror fejlagtigt, at en fedtet hud ikke skal tilføres creme.
Acne
Det er en udbredt misforståelse, at acne kun rammer teenagere.Flere voksne end nogensinde før, oplever udfordringer ved fedtet hud eller acne hud. Acne er kendetegnet ved urenheder på eller under hudoverfladen, bumser, hudorme, irritation, rødme i huden. Huden føles øm og knudret.
Også her gælder, at mange fejlagtigt forsøger at udtørre huden og undlader at tilføre creme.